Esekiel 8:18

Original Norsk Bibel 1866

Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 1:15 : 15 Og naar I udbrede eders Hænder, da vil jeg skjule mine Øine for eder, ja, om I end meget bede, hører jeg (dog) ikke; (thi) eders Hænder ere fulde af Blod.
  • Mika 3:4 : 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
  • Sak 7:13 : 13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.
  • Jer 11:11 : 11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.
  • Esek 7:4-9 : 4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 5 Saa sagde den Herre Herre: (Her er) en Ulykke, (ja) een Ulykke, see, den kommer. 6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer! 7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene. 8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer). 9 Og mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lægge paa dig, hvad dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt i dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaaer.
  • Dom 10:13-14 : 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder. 14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.
  • Ordsp 1:28 : 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.
  • Esek 9:10 : 10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.
  • Esek 16:42 : 42 Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere.
  • Esek 24:13 : 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
  • Nah 1:2 : 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.
  • Luk 13:25 : 25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.
  • Jes 59:2 : 2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
  • Esek 9:5 : 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.
  • Jer 14:12 : 12 (Thi) dersom de end faste, vil jeg (dog) ikke høre deres Skrig, og om de end offre Brændoffer og Madoffer, haver jeg (dog) ikke Behagelighed til (dem); thi jeg vil fortære (dem) ved Sværd og ved Hunger og ved Pestilentse.
  • Esek 5:11-13 : 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane. 12 En Trediedeel af dig skal døe i Pestilentsen, og de skulle fortæres ved Hungeren midt udi dig, og en Trediedeel skal falde ved Sværdet trindt omkring dig, og en Trediedeel vil jeg adsprede i alle Vinde, og uddrage Sværdet efter dem. 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    8 Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

    9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.

    10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.

  • 80%

    8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer).

    9 Og mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lægge paa dig, hvad dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt i dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaaer.

  • 4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

  • 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.

  • 13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.

  • 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.

  • 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 14 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (Røsten med) Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe til mig i deres Ulykke.

  • 31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

  • 6 Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.

  • 16 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (din Røst med) Skrig eller Bøn, og ikke møde mig (med Bøn) for dem; thi jeg hører dig ikke.

  • 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.

  • 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.

  • 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.

  • 14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.

  • 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.

  • 73%

    8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine.

    9 Og jeg vil gjøre ved dig, som jeg ikke haver gjort, og Saadant, som jeg ikke skal gjøre ydermere, for alle dine Vederstyggeligheder.

  • 12 (Thi) dersom de end faste, vil jeg (dog) ikke høre deres Skrig, og om de end offre Brændoffer og Madoffer, haver jeg (dog) ikke Behagelighed til (dem); thi jeg vil fortære (dem) ved Sværd og ved Hunger og ved Pestilentse.

  • 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.

  • 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.

  • 29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder.

  • 8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.

  • 17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.

  • 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.

  • 14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.

  • 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.

  • 17 Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.

  • 11 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, da vil jeg gjøre efter din Vrede og efter din Nidkjærhed, som du haver brugt formedelst dit Had imod dem, og jeg vil blive kjendt hos dem, naar jeg dømmer dig.

  • 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.

  • 17 Og jeg, jeg vil ogsaa slaae min Haand i min Haand og lade min Grumhed hvile; jeg, Herren, jeg haver talet det.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, og skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk, som dette er?

  • 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.

  • 14 Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.

  • 11 Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen.

  • 12 derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge.

  • 24 Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.

  • 15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —

  • 1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,

  • 12 eder vil jeg tælle til Sværdet, og I skulle alle bøie eder til at slagtes, fordi at jeg kaldte, og I svarede ikke, jeg talede, og I hørte ikke, men I gjorde det, som var ondt for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.