Jeremia 18:10

Original Norsk Bibel 1866

Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • 1 Sam 13:13 : 13 Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
  • Esek 33:18 : 18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
  • Esek 18:24 : 24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
  • 1 Sam 15:11 : 11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
  • Sal 125:5 : 5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
  • Jer 7:23-28 : 23 Men denne Ting befoel jeg dem, sigende: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I, I skulle være mit Folk; og I skulle vandre paa hver den Vei, som jeg befaler eder, at det maa gaae eder vel. 24 Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt. 25 Fra den Dag, der eders Fædre udgik af Ægypti Land, indtil denne Dag, da sendte jeg til eder alle mine Tjenere, Propheterne, dagligen, tidligen og ideligen. 26 Men de hørte mig ikke, bøiede ei heller deres Øre, men de forhærdede deres Nakke, de gjorde værre end deres Fædre. 27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig. 28 Og du skal sige til dem: Dette er et Folk, som ikke hører paa Herrens deres Guds Røst, og ei annammer Tugt; Sandheden er omkommen og udryddet af deres Mund.
  • 4 Mos 14:22 : 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
  • 1 Sam 15:35 : 35 Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Dødsdag, thi Samuel sørgede over Saul; og det angrede Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.
  • Sef 1:6 : 6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
  • Esek 45:20 : 20 Og saaledes skal du gjøre paa den syvende (Dag) i Maaneden for hver, som haver faret vild, og for den Vanvittige, og I skulle forsone Huset.
  • 4 Mos 14:34 : 34 Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespeidet Landet,(som vare) fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgjerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme min Afvendelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    7 I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve.

    8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det.

    9 Og i et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at bygge og til at plante.

  • 83%

    3 Maaskee de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vei, og mig kunde angre det Onde, som jeg haver tænkt at gjøre ved dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld.

    4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,

  • 11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,

  • 10 Om I blive i dette Land, da vil jeg bygge eder og ikke nedbryde, og plante eder og ikke oprykke; thi mig haver angret det Onde, som jeg gjorde eder.

  • 17 Og om de ikke høre, da vil jeg vist oprykke og fordærve saadant et Folk, siger Herren.

  • 77%

    10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.

    11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 13 Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder.

  • 14 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gjøre eder Ondt, der eders Fædre fortørnede mig, sagde den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke,

  • 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.

  • 10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.

  • 19 Du Jord, hør til! see, jeg fører Ulykke over dette Folk, (som er) deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.

  • 22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 75%

    41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.

    42 Thi saa sagde Herren: Ligesom jeg lod komme al denne store Ulykke over dette Folk, saa vil jeg lade alt det Gode komme over dem, som jeg haver talet over dem.

  • 14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk.

  • 10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

  • 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.

  • 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.

  • 3 Maaskee Judæ Huus maatte høre al den Ulykke, som jeg tænker at gjøre dem, at de kunde omvende sig, hver fra sin den onde Vei, og jeg kunde forlade deres Misgjerninger og deres Synd.

  • 18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,

  • 10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.

  • 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.

  • 23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen,

  • 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

  • 10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.

  • 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.

  • 11 Og Herren sagde til mig: Du skal ikke gjøre Bøn for dette Folk til det Gode.

  • 3 (Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.

  • 7 Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.

  • 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.

  • 1 Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud.

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.

  • 11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?

  • 10 (Det er) min Lyst, at jeg vil tugte dem, og Folk skulle samles over dem, naar jeg binder dem for deres tvende Misgjerningers Skyld.

  • 14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.

  • 31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette,

  • 56 Saa skal det skee, at ligesom jeg tænkte at gjøre ved dem, vil jeg gjøre ved eder.

  • 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.

  • 10 Thi jeg haver sat mit Ansigt imod denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!