Jeremia 15:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 17:20 : 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
  • Sal 99:6 : 6 Mose og Aron vare iblandt hans Præster, og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn; de raabte til Herren, og han, han bønhørte dem.
  • 1 Sam 7:9 : 9 Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham.
  • Jer 23:39 : 39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.
  • Esek 14:14 : 14 Og (dersom) disse tre Mænd, Noe, Daniel og Job, vare midt derudi, (da) skulde de (alene) redde deres Sjæle ved deres Retfærdighed, siger den Herre Herre.
  • Jer 18:20 : 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
  • Jer 52:3 : 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
  • Jer 14:11 : 11 Og Herren sagde til mig: Du skal ikke gjøre Bøn for dette Folk til det Gode.
  • 1 Sam 12:23 : 23 (Hvad) ogsaa mig (angaaer, da) skal det være langt fra mig at synde imod Herren, at lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og rette Vei.
  • Jer 7:15-16 : 15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd. 16 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (din Røst med) Skrig eller Bøn, og ikke møde mig (med Bøn) for dem; thi jeg hører dig ikke.
  • Sal 106:23 : 23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
  • 4 Mos 14:13-20 : 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem. 14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten; 15 og du slaaer dette Folk ihjel, som een Mand, — da skulle Hedningerne tale, naar de høre det Rygte om dig, og sige: 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken. 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt: 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil. 20 Og Herren sagde: Jeg haver forladt det, efter dit Ord.
  • 2 Mos 32:11-14 : 11 Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand? 12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk. 13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen. 14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk.
  • Jer 15:19 : 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.
  • Esek 14:20-21 : 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed. 21 Thi saa sagde den Herre Herre: Ja, naar jeg sender mine fire onde Domme over Jerusalem, (som ere) Sværd og Hunger og onde Dyr og Pestilentse, til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,
  • Hebr 9:24 : 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
  • Sak 3:3 : 3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
  • Jer 35:19 : 19 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud. saaledes: Der skal ikke fattes Jonadab, Rechabs Søn, en Mand, som skal staae for mit Ansigt alle Dage.
  • Jer 11:14 : 14 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (Røsten med) Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe til mig i deres Ulykke.
  • 1 Mos 19:27 : 27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
  • Dom 5:9 : 9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!
  • Ordsp 14:35 : 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet.

  • 75%

    10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

    11 Og Herren sagde til mig: Du skal ikke gjøre Bøn for dette Folk til det Gode.

    12 (Thi) dersom de end faste, vil jeg (dog) ikke høre deres Skrig, og om de end offre Brændoffer og Madoffer, haver jeg (dog) ikke Behagelighed til (dem); thi jeg vil fortære (dem) ved Sværd og ved Hunger og ved Pestilentse.

  • 75%

    6 Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.

    7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.

    8 Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 74%

    15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.

    16 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (din Røst med) Skrig eller Bøn, og ikke møde mig (med Bøn) for dem; thi jeg hører dig ikke.

  • 10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:

  • 11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.

  • 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.

  • 11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

  • 26 Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du skal ikke være Konge over Israel.

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

  • 73%

    13 Og Herren sagde til mig, sigende: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.

    14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen, og jeg vil gjøre dig til et stærkere og større Folk end dette.

  • 42 Da sagde Herren til mig: Siig dem: I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I skulle ikke blive slagne for eders Fjenders Ansigt.

  • 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt.

  • 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.

  • 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.

  • 15 Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.

  • 27 Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, som er Jerusalem, og det Huus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 72%

    15 Viger, (hver) Ureen! raabte man til dem; viger, viger! I skulle ikke røre (ved dem), thi de bortfløi, ja vankede hid og did; man sagde iblandt Hedningerne: De skulle ikke boe ydermere (hos eder).

    16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 17 Og om de ikke høre, da vil jeg vist oprykke og fordærve saadant et Folk, siger Herren.

  • 15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.

  • 4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

  • 15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.

  • 10 Da talede Herren til Mose og sagde:

  • 13 Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

  • 2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 72%

    16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det.

    17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?

  • 9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.

  • 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.