Jeremia 33:24
Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt.
Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:
16Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.
27Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, som er Jerusalem, og det Huus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der.
28Mon denne Mand, Chonias, er et foragtet Afgudsbillede, som sønderslaaes? mon han være et Kar, som Ingen haver Lyst til? hvorfor ere de bortkastede, han og hans Sæd, ja henkastede i et Land, som de ikke kjende?
1Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud.
25Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke,
26da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
2Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,
20Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
31O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
10Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette.
11Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.
12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
10Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.
36Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.
37Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.
39derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.
4Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).
11Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
30Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
9I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
17Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
7da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
29Klip din Fraskillelses (Haar) af og kast (det) bort, og opløft et Klagemaal paa de høie (Steder); thi Herren haver forkastet og forladt den Slægt, (som) hans Fortørnelse (er imod).
28Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
9Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.
7Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
4Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
10De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
9Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.
21De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.
20Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
19Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
24See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.
14Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.
15Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.
17Og om de ikke høre, da vil jeg vist oprykke og fordærve saadant et Folk, siger Herren.
20da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
22Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.
44Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud.
17derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
15Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.
19Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.
9ja, jeg vil give dem til Ustadighed, til Ulykke i alle Riger paa Jorden, til Forhaanelse og til et Ordsprog, til Spot og Forbandelse paa alle de Steder, hvorhen jeg vil fordrive dem.
3Og Døden skal udvælges mere end Livet af hver den, som er tilovers af de Overblevne af denne den onde Slægt, de, som ere overblevne paa alle de Steder, der hvor jeg driver dem hen, siger den Herre Zebaoth.
45Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
9Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
11Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.