Malaki 2:9

Original Norsk Bibel 1866

Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 1:17 : 17 I skulle Ingens Person ansee i Dommen, I skulle høre den Mindste med den Største, I skulle ikke frygte for nogen Person, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, den lader komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • 1 Kong 22:28 : 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • Ordsp 10:7 : 7 En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.
  • Jer 28:15-16 : 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn. 16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren.
  • Jer 29:20-22 : 20 Men hører Herrens Ord, alle I Bortførte, hvilke jeg sendte fra Jerusalem til Babel: 21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Achab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, de, som spaaede eder Løgn i mit Navn: See, jeg giver dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal slaae dem for eders Øine, 22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
  • Jer 29:31-32 : 31 Send til alle Bortførte, sigende: Saa sagde Herren om Semaja, den Nechelamiter: Fordi at Semaja haver spaaet eder, og jeg, jeg haver ikke sendt ham, og han gjør det, at I forlade eder paa Løgn, 32 derfor, saa siger Herren: See, jeg vil hjemsøge Semaja, den Nechelamiter, og hans Sæd; han skal ikke have Nogen, som skal boe midt iblandt dette Folk, og han skal ikke see paa det Gode, som jeg vil gjøre ved mit Folk, siger Herren; thi han talede om Afvigelse imod Herren.
  • Esek 13:12-16 : 12 Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget? 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil lade et (svart) Stormveir adskille den i min Grumhed, og der skal være en overskyllende Regn i min Vrede, og Hagelstene i (min) Grumhed, til at fuldende det. 14 Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs (Kalk), og drage den ned til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle faae Ende midt derudi og fornemme, at jeg er Herren. 15 Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den. 16 (Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
  • Esek 13:21 : 21 Og jeg vil sønderrive eders Huer og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke ydermere være i eders Haand til at jages; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Dan 12:2-3 : 2 Og Mange af dem, som sove i Jordens Støv, skulle opvaagne, Somme til et evigt Liv, og Somme til Skam (og) til evig Væmmelse. 3 Men de, som underviste (Andre), skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin, og de, som have retfærdiggjort Mange, som Stjernerne, evindelig og altid.
  • Mika 3:6-7 : 6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem. 7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar.
  • Mal 2:3 : 3 See, jeg skjælder (og fordærver) eder Sæden, og kaster Møg over eders Ansigter, (ja) eders Høitiders Møg, og det skal tage eder bort med sig.
  • Mal 2:8 : 8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.
  • Matt 5:21-22 : 21 I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke ihjelslaae, men hvo, som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver, den, som er vred paa sin Broder uden Skyld, skal være skyldig for Dommen; men hvo, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
  • Matt 5:27-28 : 27 I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor. 28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
  • Matt 5:33-37 : 33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne, 35 ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36 Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort. 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.
  • Matt 5:43-44 : 43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende. 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
  • Matt 19:17-18 : 17 Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene. 18 Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
  • Matt 23:16-24 : 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. 17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig. 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den. 23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!
  • Mark 7:8-9 : 8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. 9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning. 10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe. 11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet), 12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp). 13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting. 14 Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.
  • Luk 10:29 : 29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
  • Luk 11:42 : 42 Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
  • Luk 20:45-47 : 45 Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple: 46 Vogter eder for de Skriftkloge, som ville (gjerne) gaae omkring i lange Klæder, og lade sig gjerne hilse paa Torvene, og ville gjerne have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne; 47 de, som opæde Enkers Huse og bede længe for et Syns Skyld; disse skulle faae des større Straf.
  • Rom 7:7-9 : 7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære. 8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død. 9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen. 10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;
  • Gal 2:6 : 6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Mal 2:7-8
    2 vers
    85%

    7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.

    8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.

  • Mal 1:6-7
    2 vers
    77%

    6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?

    7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.

  • 75%

    12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.

    13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.

    14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.

  • 75%

    7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig.

    8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.

  • 10 Have vi ikke allesammen een Fader? haver ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den Ene imod den Anden, at vanhellige vore Fædres Pagt?

  • 17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • 9 men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.

  • 16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

  • 8 Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.

  • 13 Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.

  • 73%

    13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

    14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

  • Mal 2:1-4
    4 vers
    73%

    1 Og nu, dette Bud hører til eder, I Præster!

    2 Om I ikke høre det, og om I ei lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Ære, sagde den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser, ja, jeg haver ogsaa allerede forbandet (Enhver af) dem, fordi I ville ikke lægge det paa Hjerte.

    3 See, jeg skjælder (og fordærver) eder Sæden, og kaster Møg over eders Ansigter, (ja) eders Høitiders Møg, og det skal tage eder bort med sig.

    4 Og I skulle fornemme, at jeg haver sendt dette Bud til eder, fordi min Pagt er med Levi, sagde den Herre Zebaoth.

  • 20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,

  • 16 Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.

  • 72%

    29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.

    30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.

  • 11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.

  • 4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

  • 10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

  • 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham.

  • 7 Fra eders Fædres Dage afvege I fra mine Skikke og bevarede dem ikke; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth; og I sagde: Hvormed skulle vi vende om?

  • 18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,

  • 34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.

  • 7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.

  • 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.

  • 71%

    15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.

    16 Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 1 Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor.

  • 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.

  • 7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.

  • 28 Derfor vil jeg vanhellige Helligdommens Fyrster, og give Jakob til Band, og Israel til Forhaanelse.

  • 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).