Esekiel 44:8
Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).
Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 idet I have indført et fremmed (Folks) Børn med Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, at være i min Helligdom, at vanhellige mit Huus, naar I have offret mit Brød, det Fede og Blodet, og I have brudt min Pagt med alle eders Vederstyggeligheder.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
9 Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.
10 Men Leviterne, som ere vegne langt bort fra mig, da Israel foer vild, som ere forvildede fra mig efter deres (stygge) Afguder, de skulle og bære deres Misgjerning.
11 Dog skulle de tjene udi min Helligdom, i Husets Portes Embeder, og tjene i Huset; de, de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staae for dets Ansigt til at tjene det.
12 Fordi at de tjente det for dets (stygge) Afguders Ansigt og vare Israels Huus til Misgjernings Stød, derfor haver jeg opløftet min Haand over dem, siger den Herre Herre, og de skulle bære deres Misgjerning.
13 Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.
15 Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Børn, som toge vare paa min Helligdoms Varetægt, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme nær til mig til at tjene mig, og de skulle staae for mit Ansigt til at offre mig det Fede og Blodet, siger den Herre Herre.
16 De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.
5 Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn.
26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
38 Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater.
8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.
9 Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.
11 (Det skal være) for Præsterne, (for hver,) som er helliggjort af Zadoks Børn, som tage vare paa min Varetægt, som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saa som Leviterne fore vild.
5 Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.
4 I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
8 idet de satte deres Dørtærskel hos min Dørtærskel, og deres Dørstolpe hos min Dørstolpe, og (der var ikkun) en Væg imellem mig og imellem dem; og de have besmittet mit hellige Navn med deres Vederstyggeligheder, som de have gjort, og jeg haver fortæret dem i min Vrede.
34 Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Huus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.
29 Værer aarvaagne og bevarer det, indtil I veie det ud for de øverste Præster og Leviter og øverste Fædre iblandt Israel i Jerusalem, i Herrens Huses Kammere.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.
12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.
13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.
2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.
18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.
3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe.
7 De kastede din Helligdom i Ilden, de vanhelligede dit Navns Bolig indtil Jorden.
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
8 Og de skulle tage vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber og paa det, som er at tage vare paa for Israels Børn, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.
32 og at de skulle tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt og paa Helligdommens Varetægt og paa Arons Børns, deres Brødres, Varetægt, til Herrens Huses Tjeneste.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
5 I traadte ikke op for Rifterne eller gjærdede Gjærde om Israels Huus, til at staae i Krigen paa Herrens Dag.
8 og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine,
14 da vil jeg gjøre ved dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, paa hvilket I forlade eder, og det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde ved Silo.
18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,
17 De skulle være imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi den haver været gjenstridig imod mig, siger Herren.
10 Og I kom (dog) og stode for mit Ansigt i dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, og sagde: Vi ere befriede; paa det (I siden kunde) gjøre alle disse Vederstyggeligheder.