Jeremia 34:8

Original Norsk Bibel 1866

Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 25:10 : 10 Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt.
  • 2 Kong 11:17 : 17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.
  • Jer 34:17 : 17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden.
  • Neh 5:1-9 : 1 Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne. 2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve. 3 Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger. 4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde. 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre. 6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord. 7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem. 8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa). 9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld? 10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare! 11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem. 12 Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord. 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
  • Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
  • 2 Kong 23:2-3 : 2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus. 3 Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt.
  • 3 Mos 25:39-46 : 39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener. 40 Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gjæst; han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret. 41 Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom. 42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges. 43 Du skal ikke strengeligen regjere over ham, men frygte for din Gud. 44 Og (anlangende) din Træl og din Tjenestepige, som du skal have, da skulle I kjøbe Træl og Tjenestepige af Hedningerne, som ere rundt omkring eder, 45 og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom. 46 Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.
  • 5 Mos 15:12 : 12 Naar din Broder, en Ebræer eller en Ebræerinde, sælges til dig, da skal han tjene dig i sex Aar, og paa det syvende Aar skal du lade ham fri fra dig.
  • 2 Mos 21:2-4 : 2 Naar du kjøber en ebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og paa det syvende skal han udgaae fri for Intet. 3 Dersom han kom eenlig, da skal han udgaae eenlig; dersom han var en Hustrues Mand, da skal hans Hustru udgaae med ham. 4 Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig.
  • 2 Mos 23:10-11 : 10 Og sex Aar skal du saae dit Land og sanke dets Grøde. 11 Men i det syvende skal du overgive det og lade det ligge, at de Fattige iblandt dit Folk maae æde deraf, og hvad deraf overbliver, maae vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gjøre med din Viingaard og med din Oliegaard.
  • 2 Krøn 15:12-15 : 12 Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl. 13 Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade Liden og Stor, baade Mand og Qvinde. 14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter. 15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
  • 2 Krøn 23:16 : 16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
  • 2 Krøn 29:10 : 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
  • 2 Krøn 34:30-33 : 30 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus. 31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog. 32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt. 33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
  • Jer 34:14-15 : 14 Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre. 15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.
  • Neh 9:38-10:27 : 38 Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster. 1 Og over Beseglingen vare: Nehemia, Hattirsatha, Hachaljas Søn, og Zedekia, 2 Seraja, Asaria, Jeremia, 3 Pashur, Amaria, Malchia, 4 Hattus, Sebanja, Malluch, 5 Harim, Meremoth, Obadja, 6 Daniel, Ginthon, Baruch, 7 Mesullam, Abia, Mijamin, 8 Maasia, Bilgai, Semaja; disse vare Præsterne. 9 Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnui, af Henadads Børn, Kadmiel, 10 og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, 11 Micha, Rechob, Hasabja, 12 Sacchur, Serebja, Sebanja, 13 Hodia, Bani, Beninu. 14 De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Satthu, Bani, 15 Bunni, Asgad, Bebai. 16 Adonja, Bigvai, Adin, 17 Ater, Hiskia, Assur, 18 Hodija, Hasum, Bezai, 19 Hariph, Anathoth, Nebai, 20 Magpias, Mesullam, Hesir, 21 Mesesabeel, Zadok, Jaddua, 22 Pelatja, Hanan, Anaja, 23 Hosea, Hananja, Hasub, 24 Hallohes, Pilha, Sobek, 25 Rehum, Hasabna, Maaseja, 26 og Ahia, Hanan, Anan, 27 Malluch, Harim, Baana.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    9 at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, Ebræeren og Ebræerinden, fri; at Ingen skulde lade sig tjene af dem, en Jøde af sin Broder.

    10 Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare.

    11 Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger.

    12 Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende:

    13 Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende:

    14 Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre.

    15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.

    16 Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger.

    17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden.

  • 6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, havde sendt ham fra Rama, der han havde taget ham; thi han var bunden med Lænker midt iblandt alle de Bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte til ham Paschur, Malchias Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, at sige:

  • 77%

    1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende:

    2 Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

  • 77%

    17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.

    18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus?

  • 3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias:

  • 12 Da skede Herrens Ord til Jeremias, sigende:

  • 76%

    1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:

    2 Hører denne Pagtes Ord, og I skulle tale til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere.

  • 76%

    1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Zedekias, Judæ Konges, det tiende Aar; det Aar er Nebucadnezars attende Aar.

    2 Og da beleirede Kongen af Babels Hær Jerusalem; men Jeremias, Propheten, var indelukket i Fængslets Forgaard, som var ved Judæ Konges Huus.

    3 Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.

  • 6 Og Jeremias sagde: Herrens Ord er skeet til mig, sigende:

  • 1 I Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Riges Begyndelse skede dette Ord til Jeremias fra Herren, sigende:

  • 5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.

  • 12 Men Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Hananias, Propheten, havde sønderbrudt Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals, og han sagde:

  • 4 Og Jeremias kom ind og gik ud midt iblandt Folket, og de satte ham ikke i Fængslets Huus.

  • 1 Og det skede i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, da skede dette Ord til Jeremias fra Herren, sigende:

  • 2 (og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til Jeremias anden Gang, — men han var endnu indelukket i Fængslets Forgaard — sigende:

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:

  • 1 Det Ord, som skede fra Herren til Jeremias, der han sagde:

  • 15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende:

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:

  • 74%

    16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv.

    17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.

  • 1 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,

  • 19 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, sigende:

  • 6 Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende:

  • 12 Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.

  • 27 Og Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Kongen havde ladet opbrænde Rollen og Ordene, som Baruch havde skrevet af Jeremias Mund, sigende:

  • 7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig.

  • 2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.

  • 1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:

  • 26 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:

  • 7 Og det skede, der ti Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til Jeremias.

  • 1 Og det skede i det samme Aar, i Zedekias, Judæ Konges, Riges Begyndelse, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, (da) talede Hananias, Assurs Søn, den Prophet, som var fra Gibeon, til mig i Herrens Huus, for Præsternes og alt Folkets Øine, sigende:

  • 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.