Jeremia 38:16
Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv.
Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.
18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand.
19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig.
20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve.
21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:
14 Og Kong Zedekias sendte hen og lod hente Jeremias, Propheten, til sig, til den tredie Indgang, som var i Herrens Huus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om et Ord, du skal ikke dølge det Ord for mig.
15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig.
24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe.
25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?
26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der.
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
4 Dog hør Herrens Ord, Zedekias, Judæ Konge! saa sagde Herren om dig: Du skal ikke døe ved Sværdet.
5 Du skal døe i Fred, og som man haver brændt over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde for dig og begræde dig, (sigende:) Ak, Herre! thi jeg, jeg haver talet det Ord, siger Herren.
6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,
17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus?
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.
4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.
16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel.
8 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe.
1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
2 Saa sagde Herren: Hvo, som bliver i denne Stad, skal døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen; men den, som gaaer ud til Chaldæerne, han skal leve, og hans Liv skal være ham til Bytte, og han skal leve;
3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias:
8 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:
24 Dog var Ahikams, Saphans Søns, Haand med Jeremias, at man gav ham ikke i Folkets Haand til at dræbe ham.
5 Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
12 Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.
13 Hvorfor ville I døe, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, saasom Herren haver talet til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?
3 Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.
4 Og Zedekias, Judæ Konge, skal ikke undkomme fra Chaldæernes Haand, men han skal visseligen gives i Kongen af Babels Haand, og han skal tale med sin Mund til hans Mund, og see med sine Øine hans Øine.
5 Og han skal føre Zedekias til Babel, og han skal være der, indtil at jeg hjemsøger ham, siger Herren; (thi) om I (end) stride imod Chaldæerne, skal det ikke lykkes eder.
21 Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,
20 (Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.
7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig.
8 Og du skal sige til dette Folk: Saa sagde Herren: See, jeg lægger for eders Ansigt Livets Vei og Dødens Vei.
2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.
3 Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud.
30 Saa sagde Herren: See, jeg giver Pharao-Hophra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judæ Konge, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.
26 Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som boe i Ægypti Land! see, jeg, jeg haver svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke ydermere nævnes i nogen Mands Mund i Juda, som vilde sige i alt Ægypti Land: (Saa vist som) den Herre Herre lever!
24 (Saa vist som) jeg lever, siger Herren, om Chonias, Jojakims, Judæ Konges, Søn, var en Signetring paa min høire Haand, da vil jeg (dog) afdrage dig derfra.
21 Og Zedekias, Judæ Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Kongen af Babels Hæres Haand, deres, som (nu) ere dragne bort fra eder.
16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Propheterne: (Der bør) ingen Dødsdom (fældes) over denne Mand, thi han haver talet til os i Herrens vor Guds Navn.
2 Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.
10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer.