Jeremia 38:14

Original Norsk Bibel 1866

Og Kong Zedekias sendte hen og lod hente Jeremias, Propheten, til sig, til den tredie Indgang, som var i Herrens Huus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om et Ord, du skal ikke dølge det Ord for mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 3:17-18 : 17 Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig. 18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
  • 1 Kong 22:16 : 16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
  • Jer 21:1-2 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte til ham Paschur, Malchias Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, at sige: 2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os.
  • Jer 37:17 : 17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
  • Jer 42:2-5 : 2 Og de sagde til Jeremias, Propheten: Kjære, lad vor (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alt dette, som er overblevet; — thi vi ere overblevne, Faa af Mange, saasom dine Øine see os — 3 at Herren din Gud ville give os til kjende den Vei, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gjøre. 4 Og Jeremias, Propheten, sagde til dem: Jeg haver hørt det, see, jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders Ord, og det skal skee, hvert Ord, Herren skal svare eder, vil jeg kundgjøre eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder. 5 Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.
  • Jer 42:20 : 20 Visseligen have I faret vild i eders Sjæle, thi I sendte mig til Herren vor Gud, sigende: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os saa tilkjende efter alt det, som Herren vor Gud siger, saa ville vi gjøre det.
  • 2 Kong 16:18 : 18 Tilmed Sabbatens Dække, som de havde bygget ved Huset, og Kongens yderste Opgang afvendte han fra Herrens Huus for Kongen af Assyriens Skyld.
  • 2 Krøn 18:15 : 15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
  • 1 Kong 10:5 : 5 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    16 Der Jeremias var kommen i Hulens Huus og i Kjælderne, da blev Jeremias der mange Dage.

    17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.

    18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus?

    19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?

    20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.

  • 81%

    15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig.

    16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv.

    17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.

    18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand.

    19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig.

  • 79%

    2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.

    3 Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud.

    4 Og Jeremias kom ind og gik ud midt iblandt Folket, og de satte ham ikke i Fængslets Huus.

  • 79%

    24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe.

    25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?

    26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der.

    27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.

    28 Og Jeremias blev i Fængslets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtagen; og det skede, at Jerusalem blev indtagen.

  • 3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias:

  • 77%

    1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Zedekias, Judæ Konges, det tiende Aar; det Aar er Nebucadnezars attende Aar.

    2 Og da beleirede Kongen af Babels Hær Jerusalem; men Jeremias, Propheten, var indelukket i Fængslets Forgaard, som var ved Judæ Konges Huus.

    3 Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte til ham Paschur, Malchias Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, at sige:

  • 13 Og de droge Jeremias med Strikkerne, og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængslets Forgaard.

  • 6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,

  • 5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.

  • 8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde:

  • 26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.

  • 10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer.

  • 73%

    14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket.

    15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende:

  • 73%

    13 Og som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Søn af Selemja, Søn af Hananja, og han greb Jeremias, Propheten, og sagde: Du falder til Chaldæerne.

    14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.

  • 4 Og Jeremias, Propheten, sagde til dem: Jeg haver hørt det, see, jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders Ord, og det skal skee, hvert Ord, Herren skal svare eder, vil jeg kundgjøre eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.

  • 14 Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket:

  • 8 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:

  • 5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus.

  • 72%

    29 Og Zephanja, Præsten, læste dette Brev for Jeremias, Prophetens, Øren.

    30 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:

  • 9 Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.

  • 2 Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

  • 1 Og Herrens Ord skede til Jeremias anden Gang, — men han var endnu indelukket i Fængslets Forgaard — sigende:

  • 1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:

  • 7 Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus.

  • 6 Og Jeremias sagde: Herrens Ord er skeet til mig, sigende:

  • 11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt:

  • 2 Og den Øverste for Drabanterne tog Jeremias og sagde til ham: Herren, din Gud, haver talet dette Onde imod denne Stad.

  • 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:

  • 5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus,

  • 19 Da sagde Fyrsterne til Baruch: Gak, skjul dig, du og Jeremias, at Ingen veed, hvor I ere.