1 Kongebok 11:1

Original Norsk Bibel 1866

Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 17:17 : 17 Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.
  • Neh 13:23-27 : 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig). 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal. 25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder. 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde. 27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?
  • Ordsp 2:16 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
  • Ordsp 5:8-9 : 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig? 14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden. 15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd. 16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne. 17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig. 18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru. 19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed. 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
  • Ordsp 6:24 : 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
  • Ordsp 7:5 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
  • Ordsp 22:14 : 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
  • Ordsp 23:33 : 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
  • 1 Kong 3:1 : 1 Og Salomo besvogrede sig med Pharao, Kongen af Ægypten, og tog Pharaos Datter og førte hende i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Huus og Herrens Huus og Jerusalems Muur trindt omkring.
  • 1 Kong 11:8 : 8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
  • 3 Mos 18:18 : 18 Og du skal ikke tage en Hustru tilligemed hendes Søster, hende til Krænkelse, at blotte hendes Blusel foruden hende, medens hun lever.
  • 1 Mos 6:2-5 : 2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte. 3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen, eftersom ogsaa han er Kjød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar. 4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd. 5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    2 af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.

    3 Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,

    4 Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.

    5 Thi Salomo vandrede efter Asthoreth, de Zidoniers Gud, og efter Milchom, de Ammoniters Vederstyggelighed.

    6 Og Salomo gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede ikke fuldkommeligen efter Herren, som David, hans Fader.

    7 Da byggede Salomo en Høi til Camos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molech, Ammons Børns Vederstyggelighed.

    8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.

    9 Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøiede sig fra Herren, Israels Gud, som var seet for ham to Gange,

    10 og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder; og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.

    11 Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.

  • 83%

    26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.

    27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?

  • 11 Og Salomo lod Pharaos Datter drage op fra Davids Stad i det Huus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke boe i Davids, Israels Konges, Huus, thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.

  • 1 Og Salomo besvogrede sig med Pharao, Kongen af Ægypten, og tog Pharaos Datter og førte hende i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Huus og Herrens Huus og Jerusalems Muur trindt omkring.

  • 44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

  • 8 Og hos hans Huus, derudi han boede, var en anden Forgaard, indenfor Forhuset, den var (gjort) efter den samme Viis; han gjorde ogsaa et Huus ligesom dette Forhuus til Pharaos Datter, som Salomo havde taget (til Hustru).

  • 16 Da kom to Qvinder, (som vare) Skjøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.

  • 11 Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.

  • 3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids, sin Faders, Skikke, aleneste at han offrede og gjorde Røgelse paa Høiene.

  • 21 Men Rhoboam elskede Maacha, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og sine Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tredsindstyve Medhustruer, og han avlede otte og tyve Sønner og tredsindstyve Døttre.

  • 1 Og Israel boede i Sittim; og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døttre.

  • 17 Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.

  • 16 og du kunde tage af hans Døttre til dine Sønner, og hans Døttre kunde høre efter deres Guder og komme dine Sønner til at høre efter deres Guder.

  • 11 I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.

  • 16 Pharao, Kongen af Ægypten, var dragen op og havde indtaget Geser og opbrændt den med Ild, og ihjelslaget Cananiten, som boede i Staden, og givet sin Datter, Salomos Hustru, den til en Skjenk.

  • 12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.

  • 1 Høisangen, som er af Salomo.

  • 13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.

  • 9 Kong Salomo lod gjøre sig en Brudeseng af Træ fra Libanon.

  • 17 Da drog Salomo til Ezion-Geber og til Eloth, til Havets Bred i Edoms Land.

  • 68%

    13 Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.

    14 Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, og han havde tusinde og fire hundrede Vogne og tolv tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.

  • 11 Han, han gjorde ogsaa Høie paa Judæ Bjerge og kom Indbyggerne i Jerusalem til at bedrive Hor, ja han drev Juda dertil.

  • 15 Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

  • 6 Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.

  • 13 Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen.

  • 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 1 Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom, for at friste Salomo med mørke Taler, til Jerusalem med en saare stor Hær og Kameler, som bare Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte.

  • 16 Og Kongen gik ud, og alt hans Huus efter ham, og Kongen lod ti Qvinder, Medhustruer, blive til at bevare Huset.

  • 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig).

  • 3 Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.

  • 23 Og han handlede forstandig og adspredte af alle sine Sønner i alle Judæ og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem Føde i Mangfoldighed; og han begjærede mange Hustruer.

  • 16 Og man udførte Heste, som hørte Salomo til, af Ægypten, og (anlangende) vævet Tøi, Kongens Kjøbmænd toge det vævede Tøi efter (sit) Værd.

  • 1 Og Kong Salomo var Konge over al Israel.

  • 2 Esau tog sine Hustruer af Canaans Døttre: Ada, Elons, den Hethiters, Datter, og Oholibama, Anas Datter, Zibeons, den Heviters, (Søns) Datter,

  • 1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.

  • 8 Der ere tredsindstyve Dronninger og fiirsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer;

  • 26 Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde tusinde og fire hundrede Vogne og tolv tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.

  • 2 Derfor sendte Salomo til Hiram og lod sige:

  • 10 Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der kom ikke ydermere (saadanne) Urter som disse i Mangfoldighed, som Dronningen af Seba gav Kong Salomo.