2 Krønikebok 11:23
Og han handlede forstandig og adspredte af alle sine Sønner i alle Judæ og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem Føde i Mangfoldighed; og han begjærede mange Hustruer.
Og han handlede forstandig og adspredte af alle sine Sønner i alle Judæ og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem Føde i Mangfoldighed; og han begjærede mange Hustruer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
18Og Rhoboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, (nemlig) Abihail, Eliabs, Isai Søns, Datter.
19Og hun fødte ham Sønner: Jeus og Semarja og Saham.
20Og efter hende tog han Maacha, Absaloms Datter, og hun fødte ham Abia og Athai og Sisa og Selomit.
21Men Rhoboam elskede Maacha, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og sine Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tredsindstyve Medhustruer, og han avlede otte og tyve Sønner og tredsindstyve Døttre.
22Og Rhoboam satte Abia, Maachas Søn, til (at være) den Ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi (han tænkte) at gjøre ham til Konge.
21Saa styrkede Abia sig og tog sig fjorten Hustruer, og avlede to og tyve Sønner og sexten Døttre.
3Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,
4Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
5Og Rhoboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda.
11Og han befæstede de faste (Stæder) og satte Fyrster i dem, og Forraad af Spise og Olie og Viin.
12Og (han beskikkede) Skjolde og Spyd i alle Stæderne, og befæstede dem saare meget; og Juda og Benjamin vare hans.
13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.
22Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).
23Og Benjamins Børn gjorde saaledes, og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dandsede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv, og byggede Stæderne og boede i dem.
17Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
1Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.
17Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
13Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte.
44Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
3Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
16Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
6Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.
21Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.
3Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døttre.
17Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.
23Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig:
1Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,
9Og han havde tredive Sønner, og tredive Døttre skikkede han ud, og indførte tredive Døttre til sine Sønner udenfra; og han dømte Israel syv Aar.
3Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
30Og Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, som vare udkomne af hans Lænd; thi han havde mange Hustruer.
29Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Qvæg i Mangfoldighed, thi Gud gav ham saare meget Gods.
14Saa kom Benjamin tilbage paa samme Tid, og de gave dem de Hustruer, som de havde ladet leve af de Qvinder af Jabes i Gilead; og de fandt ikke saaledes (nok) til dem.
3Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.
21Og Rhoboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren udvalgte, til at sætte sit Navn der, af alle Israels Stammer; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
31Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
2Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
8Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
16Og Kongen gik ud, og alt hans Huus efter ham, og Kongen lod ti Qvinder, Medhustruer, blive til at bevare Huset.
26Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.
4Og med dem efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, vare sex og tredive Tusinde, Tropper til Krigshæren; thi de havde mange Hustruer og Børn.
16Og Menighedens Ældste sagde: Hvad skulle vi gjøre ved de Overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi Qvinderne af Benjamin ere ødelagte.
17Og de droge op i Juda og brøde ind derudi, og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Huus, og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers, uden Joachas, den yngste af hans Sønner.
12Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
13Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
15Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,
1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.