Jeremia 29:6
Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.
Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Bygger Huse og boer (deri), og planter Haver og æder Frugt af dem.
2 Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.
3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
12 Saa skulle I nu ikke give deres Sønner eders Døttre, og ikke tage deres Døttre til eders Sønner, og ikke søge deres Fred og deres Gode indtil evig (Tid), paa det I skulle blive stærke og æde det Gode i Landet, og indtage det til Eiendom for eders Børn indtil evig (Tid).
7 Og vorder frugtbare og mangfoldige; vrimler paa Jorden, og vorder mangfoldige derpaa.
7 Og søger Stadens Fred, til hvilken jeg lod bortføre eder, og beder for den til Herren; thi naar den haver Fred, (saa) have I og Fred.
16 og du kunde tage af hans Døttre til dine Sønner, og hans Døttre kunde høre efter deres Guder og komme dine Sønner til at høre efter deres Guder.
9 og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.
6 Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.
2 (Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre.
3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.
19 Aleneste eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ, — jeg veed, at I have meget Fæ — de maae blive i eders Stæder, som jeg haver givet eder;
28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.
38 Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru.
30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
13 Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggjøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Viin og din Olie, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel i det Land, som han haver svoret dine Fædre at give dig.
1 Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
3 Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
1 Og Gud velsignede Noe og hans Sønner, og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Jorden.
44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
2 Udvid dit Pauluns Sted og lad dem udbrede dine Boligers Gardiner, forhindre det ikke; stræk dine Snorer langt ud og befæst dine Nagler.
3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
8 Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,
12 Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,
16 Og vi ville give eder vore Døttre og tage os eders Døttre, og boe hos eder, og vi ville være eet Folk.
21 at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre.
7 Og af dine Børn, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage; og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.
16 Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.
17 Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru.
17 Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
13 Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte.
10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.
22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.
11 eders smaae Børn, eders Hustruer og din Fremmede, som er midt i dine Leire, baade din Vedhugger og din Vanddrager;