Ordspråkene 5:18

Original Norsk Bibel 1866

Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 9:9 : 9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.
  • Høys 4:12 : 12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
  • Høys 4:15 : 15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
  • Mal 2:14-15 : 14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru. 15 Og den Ene handlede ikke (saaledes), thi han havde en ypperligere Aand, men hvad gjorde den Ene? han søgte Guds Sæd; derfor tager eder vare i eders Aand, at Ingen handler troløst imod sin Ungdoms Hustru.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

    20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 81%

    15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.

    16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.

    17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.

  • 79%

    8 Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved.

    9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.

  • 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

  • 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.

  • 3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.

  • 12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

  • 15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

  • 74%

    9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

    10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.

  • 73%

    24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

  • 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

  • 72%

    14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.

    15 Og den Ene handlede ikke (saaledes), thi han havde en ypperligere Aand, men hvad gjorde den Ene? han søgte Guds Sæd; derfor tager eder vare i eders Aand, at Ingen handler troløst imod sin Ungdoms Hustru.

  • 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 72%

    8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

    9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 72%

    17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 72%

    9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

  • 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 71%

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.

  • 14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.

  • 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv.

  • 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 6 Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.

  • 5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

  • 9 (men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.

  • 2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

  • 6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!

  • 2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.

  • 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 5 og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

  • 7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).