Ordspråkene 3:17
Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.