Ordspråkene 31:14
Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
14 Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.
10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?
15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
18 Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
23 ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.