Ordspråkene 31:10

Original Norsk Bibel 1866

Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:14 : 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
  • Ordsp 12:4 : 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
  • Ordsp 18:22 : 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
  • Rut 3:11 : 11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
  • Job 28:18 : 18 Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.
  • Ordsp 3:15 : 15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
  • Ordsp 8:11 : 11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
  • Ef 5:25-33 : 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, 27 for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv. 29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden. 30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. 31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. 32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden. 33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
  • Ordsp 20:15 : 15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
  • Fork 7:28 : 28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg haver ikke fundet (den); iblandt Tusinde fandt jeg eet Menneske, men fandt ikke en Qvinde iblandt dem alle.
  • Høys 6:8-9 : 8 Der ere tredsindstyve Dronninger og fiirsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer; 9 (men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

    14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

    15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

    17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 79%

    11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

    12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.

    13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

    14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.

    15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

    16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.

    17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

    18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.

    19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

    20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

    21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).

    22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.

    23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

    24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.

    25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

    26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.

    27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

    28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

    29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.

    30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

    31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.

  • 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

  • 16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.

  • 72%

    26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

    27 See, dette haver jeg fundet, sagde Prædikeren, det Ene efter det Andet, for at finde Fornuftighed;

    28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg haver ikke fundet (den); iblandt Tusinde fandt jeg eet Menneske, men fandt ikke en Qvinde iblandt dem alle.

  • 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 6 Mange Mennesker udraabe hver sin Fromhed, men hvo kan finde en (ret) trofast Mand?

  • 22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 71%

    17 Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.

    18 Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.

  • 15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

  • 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

  • 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?

  • 69%

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

  • 12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 4 men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.