Job 28:17
Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
16 Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.
18 Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.
19 Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
6 Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
12 Og Guldet af det samme Land er godt; der er Bdellion og den Steen Onyx
1 Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
2 Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.
12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
9 Hamret Sølv føres fra Tharsis, og Guld fra Uphas, en Mesters og Guldsmeds Hænders Gjerning; deres Klæder ere fiolblaae og Purpur, de ere alle de Vises Gjerninger.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
17 Og du skal fylde det med indfattede Stene, med fire Rader Stene: en Rad af en Sarder, en Topas og en Smaragd, (som er) den første Rad.
18 Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.
19 Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Ametyst.
20 Og den fjerde Rad: en Turkous og en Onyx og en Jaspis; de skulle være indfattede i Guld i deres Udhulinger.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.
22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
21 Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovs Huus vare af toet Guld; der var intet (Kar) af Sølv, det agtedes ikke for Noget i Salomos Dage,
4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
20 den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst.
12 Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir.
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
16 Syria handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld med Karbunkel, Purpur og stukket (Arbeide) og (kosteligt) Linned og Koraller og Krystal, (som) de førte paa dit Marked.
1 Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader.
10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
20 Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Karrene i Libanons Skovs Huus vare af tæt Guld; Sølv agtedes ikke for Noget i Salomos Dage.
8 Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.
18 Og dens Muur var fra Grunden opbygget af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar.
7 Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet.
14 Hans Hænder ere (som) Guldringe, fyldte med Turkous; hans Bug er (som) skinnende Elfenbeen, bedækket med Saphirer.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
4 Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene.