Jobs bok 28:18

Original Norsk Bibel 1866

Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 3:15 : 15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
  • Ordsp 31:10 : 10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
  • Klag 4:7 : 7 Hendes Nasiræere vare renere end Snee, klarere end Melk; paa Legemet vare de rødere end Perler, de vare polerede som en Saphir.
  • Esek 27:16 : 16 Syria handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld med Karbunkel, Purpur og stukket (Arbeide) og (kosteligt) Linned og Koraller og Krystal, (som) de førte paa dit Marked.
  • Matt 7:6 : 6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
  • Matt 13:45-46 : 45 Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler, 46 hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme.
  • 1 Tim 2:9 : 9 desligeste og, at Qvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller Perler eller kostbart Klædebon,
  • Åp 17:4 : 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.
  • Åp 18:12 : 12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
  • Åp 21:21 : 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene (var) af een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar.
  • Ordsp 8:11 : 11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

    13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

    14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.

    15Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.

    16Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.

    17Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.

  • 86%

    19Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.

    20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 82%

    10Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

    11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

  • 15Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

  • 77%

    13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

    14Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

    15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

  • 74%

    6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).

    7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

  • 69%

    18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

    19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 69%

    17Og du skal fylde det med indfattede Stene, med fire Rader Stene: en Rad af en Sarder, en Topas og en Smaragd, (som er) den første Rad.

    18Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.

    19Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Ametyst.

    20Og den fjerde Rad: en Turkous og en Onyx og en Jaspis; de skulle være indfattede i Guld i deres Udhulinger.

  • 12Og Guldet af det samme Land er godt; der er Bdellion og den Steen Onyx

  • 16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 22(Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 12Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor,

  • 16Syria handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld med Karbunkel, Purpur og stukket (Arbeide) og (kosteligt) Linned og Koraller og Krystal, (som) de førte paa dit Marked.

  • 67%

    1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.

    2Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.

  • 4Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 12Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene.

  • 20den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst.

  • 11Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.

  • 24Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.

  • 4(fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;

  • 7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

  • 1Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

  • 13du var i Eden, (i) Guds Have, allehaande dyrebare Stene bedækkede dig, (nemlig) Sarder, Topas og Demant, Turkous, Onyx og Jaspis, Saphir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommers og dine Pibers Gjerning var hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.

  • 23Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand.

  • 64%

    10Og de fyldte fire Rader Stene deri: en Rad, (i hvilken var) en Sarder, en Topas og en Smaragd; den første Rad.

    11Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.

  • 8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 19Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.

  • 24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.