Ordspråkene 13:8

Original Norsk Bibel 1866

En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 21:30 : 30 Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
  • 2 Kong 24:14 : 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet.
  • 2 Kong 25:12 : 12 Og Øversten for Drabanterne lod blive (Nogle) tilovers af de Ringeste i Landet til Viingaardsmænd og til Agermænd.
  • Job 2:4 : 4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.
  • Sal 49:6-9 : 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig? 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom. 8 Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning; 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen — 10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
  • Ordsp 6:35 : 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
  • Jer 39:10 : 10 Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag.
  • Jer 41:8 : 8 Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, og de sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Liggendefæ i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han af og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.
  • Sef 3:12 : 12 Men jeg vil lade et elendigt og ringe Folk blive tilovers midt i dig, og de skulle troe paa Herrens Navn.
  • Matt 16:26 : 26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
  • 1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

  • 13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.

  • 8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 74%

    18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

    19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

  • 73%

    15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.

    16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • 20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.

  • 16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?

  • 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 30 Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.

  • 7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 71%

    31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.

    32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.

  • 28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.

  • 2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.

  • 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.

  • 19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).

  • 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.

  • 6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.

  • 17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.