Ismael dræber Gedalja og hans Folk og 70 Mænd

1

Og det skede i den syvende Maaned, da kom Ismael, Søn af Nethanja, Søn af Elisama, af kongelig Sæd, og Kongens store (Herrer) og ti Mænd med ham til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa; og de aade der Brød med hverandre i Mizpa.

2

Og Ismael, Nethanjas Søn, stod op, og de ti Mænd, som vare med ham, og sloge Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, med Sværdet, og dræbte ham, hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.

3

Og alle Jøderne, som vare hos ham, hos Gedalja, i Mizpa, og Chaldæerne, som fandtes der, nemlig Krigsmændene, dem slog Ismael.

4

Og det skede paa den anden Dag, efterat han havde dræbt Gedalja, og Ingen vidste det,

5

da kom Mænd fra Sichem, fra Silo og fra Samaria, fiirsindstyve Mænd, med afraget Skjæg og sønderrevne Klæder og saarede, og de havde Madoffer og Virak i deres Haand til at føre i Herrens Huus.

6

Og Ismael, Nethanjas Søn, gik ud mod dem af Mizpa, gik flux og græd; og det skede, der han mødte dem, da sagde han til dem: Kommer til Gedalja, Ahikams Søn!

7

Og det skede, der de kom midt i Staden, da slagtede Ismael, Nethanjas Søn, dem (og kastede dem) i en Hule, han og de Mænd, som vare med ham.

8

Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, og de sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Liggendefæ i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han af og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.

9

Og den Hule, hvor Ismael lod kaste alle de Mænds (døde) Kroppe, som han lod slaae med Gedalja, var den, som Kong Asa lod gjøre for Baesas, Israels Konges, Skyld; den fyldte Ismael, Nethanjas Søn, med Ihjelslagne.

Der han vil bortføre de Overblevne fangne, overfalder Johanan med Sine ham

10

Og Ismael tog alt det Overblevne af Folket fangen, som var i Mizpa, Kongens Døttre og alt Folket, de Overblevne i Mizpa, hvilke Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde anbefalet Gedalja, Ahikams Søn, ja Ismael, Nethanjas Søn, tog dem fangne, og gik hen for at fare over til Ammons Børn.

11

Der Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare med ham, hørte alt det Onde, som Ismael, Nethanjas Søn, havde gjort,

12

da toge de alle Mændene (til sig) og droge hen at stride imod Ismael, Nethanjas Søn; og de fandt ham hos de mange Vande, som vare i Gibeon.

13

Og det skede, der alt Folket, som var hos Ismael, saae Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, da bleve de glade.

14

Og alt Folket vendte sig om, som Ismael havde ført fangen bort fra Mizpa; og de vendte tilbage og gik hen til Johanan, Kareachs Søn.

15

Og Ismael, Nethanjas Søn, undkom med otte Mænd fra Johanans Ansigt, og drog til Ammons Børn.

Johanan og Folket tage sig for af Frygt for Chaldæerne at drage til Ægypten

16

Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.

17

Og de droge, og bleve i Chimhams Herberge, som var ved Bethlehem, for at drage hen at komme til Ægypten,

18

for Chaldæernes Ansigt, thi de frygtede for deres Ansigt, fordi Ismael, Nethanjas Søn, havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, hvilken Kongen af Babel havde beskikket over Landet.