Ordspråkene 19:4

Original Norsk Bibel 1866

Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 14:20 : 20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
  • Ordsp 19:6-7 : 6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand. 7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
  • Luk 15:13-15 : 13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet. 14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel. 15 Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin.
  • Job 6:15-23 : 15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm, 16 der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee. 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted. 18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme. 19 Man seer til (dem) paa Stierne til Thema, de, som gaae til Scheba, vente paa dem. 20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede. 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte. 22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue? 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
  • Job 19:13-17 : 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig. 14 Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig. 15 De, som boe (hos mig) i mit Huus, og mine Tjenestepiger agte mig som en Fremmed; jeg er (som) en Udlænding for deres Øine. 16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; jeg maatte bede til ham om Naade med min (egen) Mund. 17 Min Aand var fremmed for min Hustru, og jeg maa bede til mit Livs Børn om Naade.
  • Ordsp 10:15 : 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

    21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.

  • 80%

    6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.

    7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 77%

    23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

    24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.

  • 75%

    7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 72%

    1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

    2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.

  • 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.

  • 10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.

  • 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 70%

    19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

    20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.

  • 70%

    17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.

    18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?

  • 17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.

  • 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.

  • 28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).

  • 22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.

  • 9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

  • 16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;