Ordspråkene 27:10
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
6Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
6Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
9Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
4Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
14Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.
24Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
7Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
20En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
4Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker.
1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,
12Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.
13Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag.
14Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.
27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
27Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.
28Siig ikke til din Næste: Gak bort og kom igjen, og imorgen vil jeg give (dig); efterdi du dog haver (det).
29Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
17Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
10Flyt ikke tilbage det gamle Landemærke, og kom ikke paa de Faderløses Ager.
6Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte,
7af Folkenes Guder, som ere rundt omkring eder, (hvad enten) de ere nær ved dig eller langt fra dig, fra (den ene) Jordens Ende og til (den anden) Jordens Ende,
13Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.
14Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.
6Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
17Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,
6Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
11Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
2Men dersom din Broder ikke er nær hos dig, og du kjender ham ikke, da skal du samle det midt ind i dit Huus, og det skal være hos dig, indtil din Broder randsager derefter, saa skal du give ham det tilbage.
14Hvo, som velsigner sin Næste med høi Røst om Morgenen, naar han aarle opstaaer, det skal regnes ham for en Forbandelse.
17Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
36Og Menneskets Huusfolk skulle være hans Fjender.
27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
4Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
13Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham.