Ordspråkene 27:6
Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
22 En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
23 (Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
6 Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
8 En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
17 Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18 (Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 (Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
17 Et ugudeligt Sendebud skal falde i Ulykke, men et trofast Bud er Lægedom.
9 (De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.
8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
5 (Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.
47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.
48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
17 Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
6 Og dersom Nogen siger til ham: Hvad ere disse Vunder i dine Hænder? da skal han sige: (Det er de Vunder,) med hvilke jeg er slagen i deres Huus, som elskede mig.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.
7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.
25 Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
19 saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
26 Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.