Ordspråkene 6:33

Original Norsk Bibel 1866

Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 5:9-9 : 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret,
  • Matt 1:6 : 6 Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru).
  • 1 Mos 49:4 : 4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!
  • Dom 16:19-21 : 19 Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham. 20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham. 21 Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
  • 1 Kong 15:5 : 5 fordi David gjorde det, som ret var for Herrens Øine, og veg ikke fra alt det, som han bød ham, alle sit Livs Dage, uden i den Handel med Uria, den Hethiter.
  • Neh 13:26 : 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.
  • Sal 38:1-8 : 1 Davids Psalme, at lade ihukomme. 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed. 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt. 4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld. 5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde. 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld. 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
  • Sal 51:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
  • Sal 51:8 : 8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.

    30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.

    31 Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods.

    32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.

  • 78%

    34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.

    35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.

  • 7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.

  • 74%

    14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

    15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

  • 74%

    25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

    27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 73%

    32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

    33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.

  • 13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

  • 3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.

  • 71%

    2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.

    3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

  • 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 70%

    23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

    24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

  • 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

  • 13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.

  • 11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,

  • 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.

  • 11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

  • 17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.

  • 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • 40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit (onde) Rygte ikke kunne afvendes.

  • 43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.

  • 16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.

  • 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?

  • 19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.

  • 3 Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske.

  • 15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.

  • 26 Og jeg, jeg haver ogsaa opslaget dine Sømme over dit Ansigt, og din Skam er seet.

  • 15 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles intet og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de støde sig, siger Herren.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.