Ordspråkene 6:25
Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
27 I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
11 og du seer iblandt Fangerne en Qvinde, som er deilig af Skikkelse, og du faaer Lyst til hende, og du tager dig (hende) til Hustru,
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
18 Og du skal ikke bedrive Hor.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
3 Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.
3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.
22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
6 Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,