Ordspråkene 1:10
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
11Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
24Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
20Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
9Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
29En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
4Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
1Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.
8da samtyk ikke med ham og hør ham ikke, og dit Øie skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane (ham) og ei skjule ham.
1Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
9Samle ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgjerrige Folk,
6Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte,
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
33Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
31Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie.
9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
18Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.
14Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed;
15derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
16Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
2Du skal ikke følge Mængden til det Onde, og du skal ikke svare saaledes i nogen Trætte, at du efter Mængden viger fra (Retten) og forvender den.
21Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
17Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
12Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,