Ordspråkene 1:11
Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,
Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
13vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov,
14du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
17Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
18Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.
19Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.
10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
21De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
4som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
5at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
8Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.
9Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.
15deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
2thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
26Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.
7Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
16Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
15Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
29En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
7Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.
8Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
10Blodgjerrige Mænd hade en fuldkommen (Mand), men Oprigtige søge hans Sjæl.
9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
20Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
6(Det er) de Ugudeliges Handeler at lure paa Blod, men de Oprigtiges Mund skal redde dem.
17Et Menneske, som har gjort Vold paa en Sjæls Blod, (naar) han flyer til en Grav, da skulle de ikke staae ham bi.
2En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
3Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
11Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
19Og det skal skee, hver den, som udgaaer af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi ville være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.
10Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
11Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
18Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
9Og som naar Nogen bier efter Krigstropperne, (saa er) Præsternes Selskab, de myrde paa Veien til Sichem; sandelig, de gjøre skjændelige Ting.
14Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.
27Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.