Ordspråkene 23:26
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.