Ordspråkene 23:12
Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
10 da aabenbarer han det for deres Øre til en Tugtelse og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.