Ordspråkene 23:12

Original Norsk Bibel 1866

Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 2:2-6 : 2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand, 3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand, 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ, 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; — 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
  • Ordsp 5:1-2 : 1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand, 2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
  • Ordsp 22:17 : 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
  • Ordsp 23:19 : 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
  • Esek 33:31 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
  • Matt 13:52 : 52 Men han sagde til dem: Derfor er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom et Menneske, som er en Huusbonde, der bærer frem af sit Forraad nye og gamle Ting.
  • Jak 1:21-25 : 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv. 23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil; 24 thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var. 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

    18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 84%

    1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

    2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

    3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

  • 79%

    1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

    2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • 78%

    20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.

    21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.

  • 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 76%

    22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

    23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).

  • 75%

    32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.

    33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.

  • 75%

    7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 74%

    31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.

    32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

  • 22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.

  • 10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

  • 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.

  • 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

  • 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 73%

    2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

    3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),

  • 10 da aabenbarer han det for deres Øre til en Tugtelse og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

  • 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.