Ordspråkene 6:1

Original Norsk Bibel 1866

Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 11:15 : 15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.
  • Ordsp 17:18 : 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
  • Ordsp 22:26 : 26 Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
  • Ordsp 20:16 : 16 Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.
  • Job 17:3 : 3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?
  • 1 Mos 43:9 : 9 Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igjen.
  • 1 Mos 44:32-33 : 32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage. 33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.
  • Ordsp 27:13 : 13 Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
  • Filem 1:18-19 : 18 Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning. 19 Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.
  • Hebr 7:22 : 22 saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.

    18Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 82%

    2er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,

    3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.

    4Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

  • 81%

    24Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,

    25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.

    26Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.

    27Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?

  • 15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 3Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?

  • 13Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.

  • 16Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

  • 27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.

  • 6Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.

  • 24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.

  • 70%

    2Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.

    3Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal opløfte Asken, naar Ilden haver fortæret Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Alteret.

    4Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.

  • 14Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale

  • 5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!

  • 9Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igjen.

  • 70%

    10Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke komme ind i hans Huus, at tage hans Pant til Pant.

    11Du skal staae udenfor, og den Mand, som du haver laant Noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.

    12Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.

  • 70%

    20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

    21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.

  • 10Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.

  • 1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

  • 6Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte,

  • 20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 25Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.

  • 18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 68%

    5Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning?

    6Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

  • 11da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.

  • 14Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.

  • 68%

    9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

    10at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,

  • 6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 2Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

  • 1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 6Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.

  • 22Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 21dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

  • 5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.