Ordspråkene 6:2

Original Norsk Bibel 1866

er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 12:13 : 13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
  • Ordsp 18:7 : 7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,

  • 3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.

  • 76%

    5Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.

    6Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.

  • 75%

    19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

    20Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.

  • 75%

    25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.

    26Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.

  • 74%

    13I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.

    14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 8Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).

  • 73%

    6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

    7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

  • 10Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.

  • 10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,

  • 37Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

  • 18Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 72%

    17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

    18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

  • 16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 70%

    21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.

    22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

  • 6Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

  • 26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 6Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.

  • 24Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren.

  • 18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 22Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.

  • 2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 16Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

  • 23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • 1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

  • 5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • 5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!

  • 5Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

  • 4Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.

  • 25Det er Mennesket en Snare, (om) han vil opsluge det Hellige, og efter (han har gjort) Løfter, (da først) at undersøge (dem).

  • 12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.

  • 4(Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

  • 10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.

  • 21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.