Forkynneren 5:6
Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke.
5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
7 Dersom du seer, at en Arm fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed bortrives i et Landskab, da forundre dig ikke over den Villie; thi der er en Høi over den Høie, som tager vare (derpaa), ja, den Høieste er over dem.
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.
6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.
6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
10 Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
11 Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
3 Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal opløfte Asken, naar Ilden haver fortæret Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
1 Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning.
2 er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,
2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
22 Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd.
23 Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.
7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
28 Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?
23 Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
36 Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
22 Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.