Ordspråkene 4:24
Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.