Jobs bok 27:4
skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
28 Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?
34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
4 Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
3 som ikke bagtaler med sin Tunge, som ikke gjør sin Næste Ondt og ikke lægger Spot paa (den, som er) ham nær;
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?