Salmenes bok 101:7
Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
5 Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, den vil jeg udslette; den, (som seer) høit med Øine og haver et stolt Hjerte, den kan jeg ikke fordrage.
6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
3 som ikke bagtaler med sin Tunge, som ikke gjør sin Næste Ondt og ikke lægger Spot paa (den, som er) ham nær;
5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
9 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal omkomme,
5 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.
17 Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.
8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
8 Aarle vil jeg udslette alle Ugudelige i Landet, at udrydde af Herrens Stad alle dem, som gjøre Uret.
4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
7 Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaae den Uskyldige og Retfærdige; thi jeg dømmer ikke den Ugudelige at have Ret.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
4 Forlader eder ikke paa løgnagtige Ord, at de sige: Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel ere disse (Ting).
12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
11 I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ei heller falskeligen handle, Nogen mod sin Næste.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
4 Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige.
5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
16 (VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne.
9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.