Ordspråkene 29:12

Original Norsk Bibel 1866

(Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 22:8-9 : 8 at I have alle forbundet eder imod mig, og der er Ingen, som aabenbarede det for mine Øren, efterdi at min Søn har gjort (en Pagt) med Isai Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har opreist min Tjener imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag. 9 Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn. 10 Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham. 11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen. 12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre! 13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag? 14 Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus? 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort. 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus. 17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster. 18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig omkring og fald an paa Præsterne; og Doeg, den Edomiter, vendte sig omkring, og han faldt an paa Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og fiirsindstyve Mænd, som bare linned Livkjortel. 19 Han slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Qvinde, baade spæt og diende Barn, og Oxe og Asen og Faar, med skarpe Sværd. 20 Men der undkom een af Achimelechs, Ahitubs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar; og han flyede efter David. 21 Og Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster. 22 Da sagde David til Abjathar: Jeg vidste paa den samme Dag, der Doeg, den Edomiter, var der, at han skulde visseligen give Saul det tilkjende; jeg, jeg har været Aarsag til (det, som skede imod) alle din Faders Huses Sjæle. 23 Bliv hos mig, frygt Intet, thi hvo, som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.
  • 1 Sam 23:19-23 : 19 Da droge de Siphiter op til Saul til Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig hos os i Befæstningerne i Skoven paa Hachilæ Høi, som ligger ved den høire Side af Ørken? 20 Saa kom nu ned, o Konge! efter al dit Hjertes Begjæring til at komme ned; saa (bør det) os at overantvorde ham i Kongens Haand. 21 Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig. 22 Kjære, gaaer, bereder (Alting) fremdeles, og vider og seer hans Sted, hvor hans Gang er, hvo der har seet ham der; thi man har sagt mig, at han skal være meget trædsk. 23 Derfor seer og undersøger alle de Skjul, hvor han skjuler sig, og kommer tilbage til mig, naar I ere visse (derpaa), saa vil jeg gaae med eder; og det skal skee, dersom han er i Landet, da vil jeg forske efter ham iblandt alle Tusinder i Juda.
  • 2 Sam 3:7-9 : 7 Og Saul havde en Medhustru, hvis Navn var Rizpa, Ajas Datter; og (Isboseth) sagde til Abner: Hvi gik du ind til min Faders Medhustru? 8 Da optændtes Abners (Vrede) saare over Isboseths Ord, og han sagde: Er jeg et Hundehoved, som (holder) med Juda, da jeg idag gjør Miskundhed mod din Faders Sauls Huus, mod hans Brødre og mod hans Venner, og har ikke overgivet dig i Davids Haand, at du hjemsøger over mig en Misgjerning for den Qvindes Skyld idag? 9 Gud gjøre Abner saa og lægge saa dertil over ham! som Herren haver svoret David, saaledes vil jeg gjøre imod ham: 10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba. 11 Da kunde han ikke fremdeles svare Abner et Ord igjen, fordi han frygtede for ham.
  • 2 Sam 4:5-9 : 5 Saa gik Rimmons, den Beerothiters, Sønner, Rechab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Huus; men han laae paa Sengen om Middagen. 6 Og de kom ind i Huset og hentede Hvede, og stak ham ved det femte (Ribbeen); og Rechab og Baena, hans Broder, undkom. 7 Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat. 8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd. 9 Da svarede David Rechab og Baena, hans Broder, Rimmons, den Beerothiters, Sønner, og sagde til dem: (Saa vist som) Herren lever, som haver forløst min Sjæl af al Angest, 10 da En forkyndte mig og sagde: See, Saul er død, og han var for sine Øine som den, der fører (et godt) Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, han, som (meente), jeg skulde givet ham Løn for (hans) Budskab. 11 Meget mere (disse) ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Huus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og borttage eder af Jorden? 12 Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder, og hængte dem over Fiskevandet i Hebron; men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.
  • 1 Kong 21:11-13 : 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde.
  • 2 Kong 10:6-7 : 6 Da skrev han et andet Brev til dem og lod sige: Dersom I ere mine og høre min Røst, saa tager Hovederne af Mændene, eders Herres Sønner, og kommer til mig imorgen ved denne Tid til Jisreel; men Kongens Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, vare hos de Store i Staden, som fødte dem op. 7 Og det skede, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte (dem) til ham til Jisreel.
  • Sal 52:2-4 : 2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus. 3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag. 4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.
  • Sal 101:5-7 : 5 Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, den vil jeg udslette; den, (som seer) høit med Øine og haver et stolt Hjerte, den kan jeg ikke fordrage. 6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig. 7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
  • Ordsp 20:8 : 8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
  • Ordsp 25:23 : 23 Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.

  • 73%

    9 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal omkomme,

    10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.

  • 72%

    4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.

    5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.

  • 21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.

  • 72%

    1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).

    2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.

  • 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

  • 71%

    13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.

    14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.

  • 7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

  • 71%

    15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

    16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.

  • 19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst, og ere ikke Herrens Mund gjenstridige, da skulle baade I og Kongen, som regjerer over eder, være efter Herrens eders Guds (Behag).

  • 5 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.

  • 17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

  • 12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.

  • 17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.

  • 20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.

  • 12 Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:

  • 22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,

  • 69%

    12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.

    13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.

  • 16 Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges.

  • 5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.

  • 18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.

  • 5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.

  • 44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 68%

    4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.

    5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.

  • 5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.

  • 21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

  • 2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.

  • 11 Dersom de ville høre og tjene, da skulle de fuldende deres Dage i det Gode, og deres Aar i megen Liflighed.

  • 18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?

  • 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).

  • 28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.