Ordspråkene 29:12
(Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
(Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
9 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal omkomme,
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst, og ere ikke Herrens Mund gjenstridige, da skulle baade I og Kongen, som regjerer over eder, være efter Herrens eders Guds (Behag).
5 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
12 Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:
22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
16 Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges.
5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
11 Dersom de ville høre og tjene, da skulle de fuldende deres Dage i det Gode, og deres Aar i megen Liflighed.
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.