Ordspråkene 22:12
Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
10 Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
7 han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.