Ordspråkene 8:13
Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
17 Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.
3 Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
17 Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om Alting rette at være; jeg hader al falsk Vei.
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al falsk Sti.
20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
163 Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.