Salmenes bok 101:3
Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
5 Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, den vil jeg udslette; den, (som seer) høit med Øine og haver et stolt Hjerte, den kan jeg ikke fordrage.
6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
8 Aarle vil jeg udslette alle Ugudelige i Landet, at udrydde af Herrens Stad alle dem, som gjøre Uret.
4 Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige.
5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
6 Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
2 Jeg vil handle klogeligen paa en fuldkommen Vei, naar du kommer til mig; jeg vil vandre i mit Hjertes Fuldkommenhed inden i mit Huus.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om Alting rette at være; jeg hader al falsk Vei.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
115 Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
17 Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.
113 Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
7 Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaae den Uskyldige og Retfærdige; thi jeg dømmer ikke den Ugudelige at have Ret.