Ordspråkene 13:5
En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.
5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.
163 Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;
2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
5 Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
34 Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.
7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
5 Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
24 Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,
8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
26 En Retfærdig er ypperligere end hans Næste, men de Ugudeliges Vei forfører dem.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
25 Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.