Ordspråkene 12:2
En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
4Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
27Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
3Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
26Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
12En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
36til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
10Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.
12Den Ugudelige begjærer de Ondes Garn, men de Retfærdiges Rod skal give (Frugt).
14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
9De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
5En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
34Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.
35Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
19De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.
26En Retfærdig er ypperligere end hans Næste, men de Ugudeliges Vei forfører dem.
4Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
23En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
22Skulle de ikke fare vild, som optænke Ondt? men de, som optænke Godt (skulle finde) Miskundhed og Troskab.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
10En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
5De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
5Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
22Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
32Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
7Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
35Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
23Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.
18En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
21Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
1Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
23De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
6Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
12Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
3Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
22Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
23Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
16Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.