Ordspråkene 15:28
Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
6 (Det er) de Ugudeliges Handeler at lure paa Blod, men de Oprigtiges Mund skal redde dem.
6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
29 Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
28 Et Belials Vidne spotter Retten, og de Ugudeliges Mund opsluger Uret.
6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
23 De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
12 Den Ugudelige begjærer de Ondes Garn, men de Retfærdiges Rod skal give (Frugt).
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
23 En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
28 Naar Ugudelige opkomme, maa et Menneske skjule sig, men naar de omkomme, skulle de Retfærdige blive mange.
18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
26 Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.