Job 36:11
Dersom de ville høre og tjene, da skulle de fuldende deres Dage i det Gode, og deres Aar i megen Liflighed.
Dersom de ville høre og tjene, da skulle de fuldende deres Dage i det Gode, og deres Aar i megen Liflighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
9 da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;
10 da aabenbarer han det for deres Øre til en Tugtelse og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
7 Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst, og ere ikke Herrens Mund gjenstridige, da skulle baade I og Kongen, som regjerer over eder, være efter Herrens eders Guds (Behag).
27 Velsignelse, naar I lyde Herrens eders Guds Bud, som jeg byder eder idag;
7 Og de talede til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
19 Dersom I ville, og lyde, da skulle I æde Landets Gode.
11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
13 Og det skal skee, dersom I alvorligen høre mine Bud, som jeg byder eder idag, at elske Herren eders Gud, og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl,
8 Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
14 Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
13 Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
17 Men dersom dit Hjerte afvender sig, og du hører ikke, men lader dig drive (dertil), at du tilbeder andre Guder og tjener dem,
3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,
7 Dersom han siger saaledes: (Det er) godt, (saa staaer det) vel med den Tjener; men dersom hans (Vrede) saare optændes, da viid, at det Onde er fuldkommeligen besluttet hos ham.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette,
5 kun at du hører Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle disse Bud, som jeg byder dig idag.
4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.