Salmene 19:11

Original Norsk Bibel 1866

De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 29:18 : 18 Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
  • Sal 119:11 : 11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
  • Matt 6:4 : 4 paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
  • Hebr 11:6-7 : 6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. 7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.
  • 2 Joh 1:8 : 8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
  • Åp 14:13 : 13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
  • Hebr 11:26 : 26 da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen.
  • Jak 1:25 : 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.
  • Matt 6:6 : 6 Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
  • Matt 6:18 : 18 at du skal ikke sees af Menneskene at faste, men af din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
  • Apg 20:31 : 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
  • 1 Kor 4:14 : 14 Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.
  • 1 Tess 5:14 : 14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
  • Ordsp 3:16-18 : 16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære. 17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred. 18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
  • Ordsp 6:22-23 : 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,
  • Ordsp 11:18 : 18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
  • Jes 3:10-11 : 10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt. 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
  • Esek 3:17-21 : 17 Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne. 18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand. 19 Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl. 20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand. 21 Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.
  • Esek 33:3-9 : 3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket, 4 og den, som da noksom hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort, — hans Blod skulde være paa hans Hoved. 5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være paa ham; men lod han sig advare, (da) reddede han sit Liv. 6 Men om Vægteren saae Sværdet komme, og ei blæste i Trompeten, og Folket ei advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem, — han blev borttagen for sin Misgjernings Skyld, men jeg vil kræve hans Blod af Vægterens Haand. 7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne. 8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand. 9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
  • Matt 3:7 : 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
  • 2 Krøn 19:10 : 10 Og i alle Tvistigheder, som komme for eder fra eders Brødre, som boe i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Rette, da paaminder dem, at de ikke blive skyldige imod Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gjører saa, saa skulle I ikke blive skyldige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.

  • 74%

    12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.

    13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 73%

    18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

    19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).

  • 4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.

  • 72%

    9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.

    10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

    11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

  • 103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!

  • 127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.

  • 21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.

  • 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.

  • 38 Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.

  • 11 Dersom de ville høre og tjene, da skulle de fuldende deres Dage i det Gode, og deres Aar i megen Liflighed.

  • 129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.

  • 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.

  • 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.

  • 32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.

  • 66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.

  • 19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.

  • 11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.

  • 56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, ham søge af ganske Hjerte,

  • 4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

  • 16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.

  • 5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.

  • 167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.

  • 23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.

  • 16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.

  • 69%

    22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

    23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,

  • 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

  • 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.

  • 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

  • 9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • 14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.

  • 100 Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger.

  • 10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

  • 11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 9 da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;