Salmenes bok 31:19
Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
21 For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.
11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.