Salmene 61:5

Original Norsk Bibel 1866

Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 56:12 : 12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
  • Sal 65:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; en Sang.
  • Sal 66:19 : 19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
  • Sal 86:11 : 11 Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
  • Sal 115:13 : 13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.
  • Mal 3:16-18 : 16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn. 17 Og de skulle være mine, sagde den Herre Zebaoth, paa den Dag, naar jeg vil gjøre mig en synderlig Eiendom, og jeg vil spare dem, som en Mand sparer sin Søn, der tjener ham. 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
  • Apg 10:35 : 35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
  • Sal 16:5-6 : 5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod. 6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

    12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?

  • 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

  • 75%

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

    4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 8 (at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 73%

    5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.

    6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.

  • 6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; en Sang.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 71%

    4 Du, som haver kommet Jorden til at skjælve, du, som haver sønderslidt den, læg dens Brøst, thi den ryster.

    5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 71%

    5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.

    6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.

  • 12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

  • 7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

  • 57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.

  • 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

  • 3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),

  • 111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig, thi de ere mit Hjertes Glæde.

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,

  • 3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

  • 18 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,

  • 9 See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.

  • 16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.