Salmenes bok 16:5
Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
25 Dette er din Lod, (ja) din tilmaalte Deel af mig, siger Herren, du, som haver glemt mig og forladt dig paa Løgn.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
6 Din Deel er ved Bækkenes glatte (Stene), de, de ere din Lod; dem udgjød du ogsaa Drikoffer for, du offrede (dem) Madoffer; skulde jeg lade mig trøste over disse Ting?
8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker denne og ophøier hiin.
26 Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.
2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn
5 Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part;
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
9 Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.
18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
29 Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre.
5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
13 Jeg vil optage den (mangfoldige) Saligheds Kalk, og paakalde i Herrens Navn.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
56 Hvers Arv skal deles efter Loddens Beskaffenhed, imellem Mange og Faa.
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.