Salmenes bok 118:14
Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
2Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
8Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
21Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
15Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
6Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
18Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
19Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
20Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
14Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
18Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
14Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
2Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
1En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham.