5 Mosebok 18:2
Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv.
9 Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.
20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn
21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.
23 Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
25 Og Herren talede til Mose og sagde:
33 Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.
14 Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.
28 Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.
29 Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt Bandsgods i Israel skal være deres.
7 Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.
7 da skal han tjene i Herrens sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staae der for Herrens Ansigt.
8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
2 ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme.
3 Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.
4 Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.
9 Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10 Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
11 Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.
7 at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
5 Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Reb paa Lod i Herrens Forsamling.
6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
3 Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.
4 Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
4 Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.
55 Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne.
14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine.
22 Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.
23 Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.
14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.
4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
2 Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem.
3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet.
3 Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter Herrens Mund, disse Stæder og deres Forstæder.
5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
33 Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
46 Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.
12 Og jeg, see, jeg haver taget Leviterne midt af Israels Børn for hver Førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til.
29 Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.