Salmenes bok 135:12
og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;
44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
11 Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan,
21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land.
8 Og vi indtoge deres Land; og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.
18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part;
43 Og Herren gav Israel alt det Land, som han havde svoret at give deres Fædre; og de eiede det og boede derudi.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
8 Der den Høieste uddeelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskens Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.
32 Dette er det, som Mose uddeelte til Arv paa Moabs slette Marker, paa hiin Side Jordanen ved Jericho mod Østen.
33 Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.
24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.
53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
22 og du gav dem dette Land, som du svoer deres Fædre at give dem, et Land, som flyder med Melk og Honning;
23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
19 Og han udslettede syv Folk i Canaans Land og deelte disses Land iblandt dem efter Lod.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
31 Og Herren sagde til mig: See, jeg haver begyndt at give Sihon og hans Land for dit Ansigt; begynd, indtag, til at eie hans Land.
9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land.
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser.
3 Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose.
14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.
1 Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv,
15 indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.
1 Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og eiede deres Land paa hiin Side Jordanen mod Solens Opgang, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen:
28 Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ.
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.
14 Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.
7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, — og Josva gav Israels Stammer det (Land) til Eiendom efter deres Afdelinger —